flemming bregnvig

Moderne frontend, bygget til at holde.

Senior frontend-udvikler og underviser. Jeg har bygget software siden 1992 — de sidste ti år med fokus på komplekse Angular-løsninger i liv, pension og bank, hvor kvalitet ikke er til forhandling.

Værløse · Danmark · I faget siden 1992

om mig

Kode er den nemme del. Kode, andre kan arbejde videre på, er den svære.

Jeg hedder Flemming Bregnvig og har bygget software siden 1992 — fra OS/2-værktøjer hos IBM over embedded kode i Nokia 7110 til enterprise-web. De sidste ti år har frontenden fyldt det hele: Angular, TypeScript og arkitekturen rundt om dem.

Jeg arbejder mest i liv, pension og bank, hvor domænet er indviklet, og løsningen alligevel skal føles enkel. Jeg tager gerne føringen i et udviklerteam — og jeg underviser, fordi den bedste kode er den, hele teamet kan læse.

Loopme er rammen om det hele: udvikling, sparring, kurser — og et par projekter, der aldrig bliver helt færdige.

teknologi

Værktøj, jeg kender godt nok til at vide, hvornår det ikke skal bruges.

Frontend

  • Angular
  • TypeScript
  • Signals
  • RxJS
  • NgRx
  • Tailwind
  • Bootstrap
  • PWA
  • SVG

Backend & platform

  • Node.js
  • NestJS
  • Firebase
  • Firestore
  • Cloud Functions
  • REST
  • OData
  • WebSocket
  • Java
  • Spring

Undervisning & ledelse

  • Angular Foundation
  • Angular Advanced
  • Mentoring
  • Code review
  • Teknisk ledelse
  • Arkitektur

f1

Samme tipskonkurrence. Ny stak hvert par år.

Siden 2008 har jeg kørt en tipskonkurrence til Formel 1 for venner og kolleger. Reglerne har ikke flyttet sig en tøddel. Frontenden har jeg bygget om fem gange — den er mit laboratorium, længe før teknologien rammer et kundeprojekt.

2008 F2007 Spring MVC
GWT · MySQL
2010 F2010 Adobe Flex
samme backend
2011 F2011 Android
Java
2013 F2013 HTML5
jQuery Mobile
2020 F2024 Angular PWA
NgRx · Firebase

Den kører stadig: en PWA med realtidsdatabase, web push og login, så bud kan nå ind inden lyset går ud. Koden ligger åbent på GitHub.

Samme hylde står Mit Sonnen på: en Raspberry Pi, der bruger vejrudsigt, forbrugsmønstre og årstid til at finde det rigtige ladeniveau til husets batteri — så solen når at overtage igen.

json

En JSON-formatter uden reklamer. Fordi den manglede.

Jeg formaterer JSON flere gange om dagen, og de fleste værktøjer på nettet drukner i annoncer — eller sender dine data et sted hen, du ikke ved hvor. Så jeg byggede min egen.

Indsæt JSON hvor som helst på siden, eller træk en fil ind, og få den pænt formateret, minificeret, valideret eller vist som et træ. Ved fejl springer den direkte til stedet, hvor det går galt.

Alt kører i browseren — intet bliver sendt nogen steder hen. Den kan installeres som PWA og virker offline, og historikken bliver liggende lokalt.

  • Angular
  • Tailwind
  • PWA
  • IndexedDB
  • 0BSD

cv

Et udpluk af vejen hertil.

nestech

2017 – nu

Nu

Lead Developer, UI

Frontend til liv og pension. Polaris til administration af pensions- og forsikringsprodukter, og Cassiopeia, hvor medlemmerne selv følger opsparing, dækninger og udbetalinger.

Lund & Bendsen

2017 – nu

Underviser & mentor

Angular Foundation og Angular Advanced for Teknologisk Institut og en række danske virksomheder. Mentor hos blandt andre Gensam og Emply. Tidligere mobil-webkurser for Prosa.

Letpension

2008 – 2016

Arkitekt & udvikler

Flere ophold: chefarkitekt på programmet på BEC's vegne, konvertering af SOA-løsningen til .NET, og til sidst en interaktiv SVG-graf, hvor medlemmerne selv kan skrue på deres pension.

BEC

2006 – 2008

Udvikler

Investeringsrådgivning til bankrådgivere — web, PDF-generering og EJB-laget ind mod hosten. Dertil værktøj til automatiseret build og deployment.

Før det

1993 – 2016

Udvikler, arkitekt, afdelingsleder

IBM, Nokia, Mærsk Data, Alpha Group, Nota og iportalen. OS/2, embedded C, J2EE-portaler og de første mange år med web for alvor.